Spring til indhold

2v2 & 3v3 børnefodbold · U5–U8

BRØNDBY KAMPARENA

Sjove og udviklende 2v2 og 3v3 stævner på AirPitch-baner i Brøndby IF og lokalt hos samarbejdsklubberne.

Et nyt og sjovt stævnekoncept på AirPithces for børn i alderen U5–U8, hvor spilleglæde, høj involvering og fællesskab er i centrum. Flere boldberøringer, flere mål og flere oplevelser – i et setup skabt til moderne børnefodbold.

Hvad er Brøndby Kamparena?

Brøndby Kamparena er et børnefodboldkoncept udviklet med udgangspunkt i Brøndby IF's syn på børnefodbold: Børn udvikler sig bedst, når de er aktive, involverede og oplever succes i spillet.

På de oppustelige AirPitch-baner skabes et intensivt og tempofyldt spil, hvor alle spillere er tæt på bolden og konstant en del af handlingen. I stedet for lange pauser og få boldberøringer får børnene:

  • Flere aktioner

  • Flere mål

  • Flere beslutninger

  • Mere glæde ved spillet

Vi ønsker at møde børnene dér, hvor de er i deres udvikling – fysisk, motorisk og fodboldmæssigt. Derfor spiller vi små kampformater, hvor alle spillere får mange boldberøringer, udfordres til at træffe egne beslutninger og udvikler sig gennem spillet.

I Brøndby Kamparena handler de yngste årgange ikke om resultater og rangeringer – men om udvikling, læring og spilleglæde.

Hvorfor 2v2 & 3v3

Mere spil. Mere udvikling. Mere glæde.

Flere boldberøringer pr. spiller

Markant flere touches end klassisk i 2v2 og 3v3 fodbold.

Flere beslutninger i spillet

Børnene står konstant i spilsituationer og lærer gennem egne valg med og uden bold.

Høj intensitet og tempo

Tempofyldt spil fra første til sidste fløjt – uden døde momenter.

Kort ventetid mellem kampe

Hurtigt tilbage på banen - mindre ventetid, mere spilletid.

Fokus på spillerens anatomiske niveau

Banestørrelse og spilleform matcher børnenes alder og udvikling.

Alle spillere er involveret konstant

Alle er en aktiv del af spillet - hele tiden.

Små spilsituationer skaber et udviklende og motiverende miljø, hvor børnene lærer gennem høj aktivitet og masser af involvering. Hos Brøndby IF er vi nysgerrige på at gøre 2v2 mere udbredt, hvor vi rammer spillerne på deres anatomiske niveau og lader spillerne gøre det, de er bedst til – at drible og skyde på mål!

Når spillerne nærmer sig U8, begynder vi at kunne tilføje det relationelle element, hvor pasningsspillet bliver en mere naturlig del af spillet.

Mere end bare et stævne

Brøndby Kamparena handler ikke kun om kampe – det handler om fælles oplevelser med andre.

Deltagerne får:

  • Minimum 5 kampe

  • Brøndby IF deltagerpakke

  • Mulighed for at komme til 3F Superliga-kamp på Brøndby Stadion

  • Eventområde og aktiviteter

En dag fyldt med fodbold, fællesskab og oplevelser, børnene husker længe efter sidste fløjt.

En oplevelse for hele familien

Brøndby Kamparena samler børn, familier og trænere til en dag fyldt med fodbold og fællesskab.

Med flere timers opholdstid, aktiviteter og stadionoplevelser bliver dagen mere end bare fodbold – det bliver en familieoplevelse. Et ophold på blot 2-3 timer bliver til en oplevelse, hele familien kan være en del af.

Efterår

2v2-stævner for U6-U7 og 3v3-stævner for U8.

Forår

2v2-stævner for U5-U6 og 3v3-stævner for U7.

Niveauinddeling

Ingen niveauinddeling i U5-U7 – mulighed for niveauinddeling i U8.

Praktisk information

Det kan I forvente

Vi ønsker, at både børn, trænere og familier ved præcis, hvad de kan forvente, når de deltager i Brøndby Kamparena. Her er de vigtigste rammer for stævnedagen.

Minimum 5 kampe

Alle hold spiller minimum 5 kampe á 9 minutter.

Deltagerpakke til alle

Alle deltagere modtager en Brøndby IF-deltagerpakke med svedarmbånd samt mulighed for en gratis børnebillet til Brøndby Stadion.

Effektiv stævnedag

En komplet stævnedag varer cirka 2½ time inkl. korte pauser mellem kampene.

Alle er vindere

Vi spiller uden resultater. Fokus er på spil, udvikling og glæden i de gode oplevelser.

Kampleder

Det førstnævnte hold på kampprogrammet stiller med en kampleder, som hjælper kampen godt i gang og sikrer et godt flow.

Kampprogram

Kampprogram udsendes inden stævnet med baner, tidspunkter og kampoversigt.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Brøndby Kamparena. Kan du ikke finde det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvornår modtager vi kampprogram?

Kampprogrammet offentliggøres og udsendes senest fem dage før stævnet. Her finder I spilletider, banefordeling og øvrige praktiske informationer.

Hvor mange spillere må vi have på et hold?

2v2: 4 spillere.

3v3: 5 spillere.

Således får alle spillere passende spilletid.

Hvordan fungerer niveauinddeling?

Der tilbydes ikke niveauinddeling ved U5-U7-stævner. Ved U8-stævner kan der tilbydes niveauinddeling, så holdene får så jævnbyrdige kampe som muligt.

Hvordan fungerer kamplederordningen?

Det førstnævnte hold på kampprogrammet stiller med en kampleder. Rollen er enkel og handler om at sætte kampen godt i gang og sikre et godt flow med fokus på børnenes spilleglæde og fair play.

Hvornår skal vi møde op?

Vi anbefaler, at holdet er klar til check-in senest 20 minutter før første kamp. Den præcise mødetid fremgår af invitationen og kampprogrammet.

Er der medaljer eller præmier?

Alle deltagere modtager en Brøndby IF-deltagerpakke. Der kan til udvalgte stævner være medaljer, i så fald vil det fremgå af det enkelte stævne.

Kan vi købe mad og drikke?

Ja. De fleste værtsklubber tilbyder cafeteria eller kiosk med mad og drikke. Udvalget kan variere fra stævne til stævne.

Hvad hvis vi bliver forsinkede eller må melde afbud?

Kontakt den ansvarlige stævneleder hurtigst muligt. Kontaktoplysninger fremgår af invitationen til det enkelte stævne.

Bliv partner på Brøndby Kamparena

Som partner får I adgang til tusindvis af børnefamilier gennem et moderne og engagerende stævnekoncept. Det handler ikke kun om eksponering – men om relationer, aktivering og direkte kontakt til målgruppen.

Læs mere om partnerskab

Sammen med vores samarbejdsklubber

Brøndby Kamparena udvikles og afvikles i tæt samarbejde med samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass Samarbejdet.

Målet er at skabe stærke lokale stævner og fælles oplevelser, der styrker både fællesskab, børnefodbold og relationen mellem Brøndby IF og samarbejdsklubberne.

Som samarbejdsklub har man mulighed for enten at leje banerne samt en Brøndby IF eventzone og selv afholde et stævne, eller at invitere os som stævneafviklere med spilformatet fra Brøndby Kamparena.

Kommende stævner

Find dit næste stævne

Se kommende Kamparena stævner, tilmeld dit hold og oplev intens børnefodbold i unikke rammer.

Kontakt os

Har du spørgsmål omkring stævner, partnerskaber eller deltagelse, er du altid velkommen til at kontakte os.